Sammenfatning af pet-kommissonens beretning (bind 16)

Dette bind er en sammenfatning, som på en gang giver et overblik over Kommissionens undersøgelse og fremhæver de væsentligste resultater. Sammenfatningen er skrevet med henblik på at tilfredsstille ønsket om en lettilgængelig oversigt over undersøgelsens hovedlinjer og indholdet af de enkelte bind.

En række af de begreber, der anvendes inden for efterretningsvirksomhed, vil formentlig være fremmede for mange læsere. I dette bind bringes derfor tillige en ordforklaring over vigtige begreber, som omtales i de enkelte bind. Denne oversigt knytter sig således ikke blot til sammenfatningen, men til hele beretningen.

PET-kommissionens beretning

Beretningen udgøres inklusive nærværende bind af i alt 16 bind heraf et sammenfatningsbind. Bind 15 indeholder en mindretalsudtalelse vedrørende regeringserklæringen af 30. september 1968 samt en række juridiske analyser, der er udarbejdet som baggrundsmateriale for Kommissionens arbejde, og som ikke er en del af beretningen og ikke nødvendigvis er indgået i Kommissionens beslutningsgrundlag. I øvrigt samler beretningen sig i to dele.

Kommissionens beretnings første del beskriver over fire bind PET’s historie 1945-89, forholdet til Justitsministeriet og andre myndigheder, regler og retningslinjer for tjenestens virksomhed, arbejdsmetoder og virkemidler samt PET’s forhold til FE og forbindelse til den private antikommunistiske kamp under den kolde krig. Et væsentligt aspekt i disse bind er spørgsmålet om PET’s registreringer.

Beretningens anden del udgøres af ni bind omhandlende PET’s overvågning af politiske partier og partiforberedende miljøer, faglige konflikter, politisk-ideologisk prægede grupperinger og bevægelser samt PET’s efterretningsvirksomhed i forhold til Grønland og Færøerne. Foruden at beskrive PET’s arbejde er det et centralt aspekt i disse bind at præsentere baggrunden for PET’s overvågning samt fremlægge resultaterne heraf. Kommissionens retlige vurderinger i tilslutning til PET’s virksomhed i perioden 1968-89 er anført efter de historiske beskrivelser.

Politiets Efterretningstjeneste 1945-89

Bind 2 gennemgår baggrunden for PET’s etablering og udvikling frem til regeringserklæringen af 30. september 1968. Bindet redegør for den i 1945 nystiftede Rigspolitichefens Efterretningsafdeling (REA), der blev omdannet til PET ved årsskiftet 1950-51. Desuden gennemgås forholdet mellem PET, Justitsministeriet og skiftende regeringer, hvor sidstnævnte formulerede PET’s opgaver samt de regler og retningslinjer, der var gældende for PET’s virksomhed.

I bindet bliver der yderligere redegjort for en række politisk-juridiske forhold af betydning for PET’s aktivitet, f.eks. baggrunden for femtekolonnelovens tilblivelse i 1952, implementeringen i 1953 af det såkaldte tromlesystem (indgangsnøglen til PET’s arkiv), spørgsmål om PET’s videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder, karakteren af forholdet mellem Socialdemokratiet, AIC og PET samt baggrunden for Wamberg-udvalgets oprettelse og dets indledende virksomhed 1964-67.

Der redegøres for, hvordan det politiske system, der fra 1960’ernes begyndelse gennemgående stillede sig stadigt mere kritisk til efterretningstjenesterne, ønskede at føre kontrol med PET’s registreringer på det politiske område, og hvordan de politiske partier forsøgte at imødekomme offentlighedens krav om kontrol med PET.

Regeringserklæringen og PET’s registreringer på det politiske område 1968-1989

Bind 3 beskriver regler og praksis for PET’s registreringer på det politiske område fra 1968 til 1989. Bindet gennemgår den i offentligheden meget omtalte regeringserklæring af 30. september 1968.

Desuden behandles spørgsmålet om mikrofotografering af PET’s arkiv, aspekter af 1977-kommissionsdomstolen (den såkaldte Hetler-sag), daværende justitsminister Ole Espersens (S) retningslinjer for registrering 1981- 82, retningslinjer fra 1983 om efterforskning på det politiske område, herunder spørgsmålet om personregistreringer, men også spørgsmålet om registreringer af lovlige organisationer samt PET’s virksomhed i forbindelse med arbejdsmarkedskonflikter.

Afslutningsvis behandles PET’s brug af arbejdskartoteker og organisationssager, ligesom der redegøres for PET’s registreringspraksis, og måden hvorpå der blev ført tilsyn med, hvorvidt PET efterlevede gældende regler og retningslinjer.

PET’s virkemidler

Bind 4 behandler en del af de virkemidler, som PET har anvendt i sin efterforskning. PET’s brug af kilder, aflytning, overvågning mv. beskrives og analyseres. Hvor de tre foregående bind er opbygget kronologisk og struktureret efter forløb af betydning for tjenestens historie og udvikling, er bind 4 opbygget tematisk.

PET i det internationale efterretningssamarbejde (f.eks. Bern-klubben, Trevi-samarbejdet og EF), spørgsmålet om PET’s kildeføring og afslutningsvis tjenestens tekniske og øvrige virkemidler behandles. Bindet behandler perioden 1945-89. Kommissionen gennemgår og vurderer et antal konkrete efterforskningsskridt eller -metoder.

Stay-Behind og Firmaet

Bind 5 beskriver PET’s forbindelse til det danske okkupationsberedskab, det såkaldte ”stay-behind-net.” Da okkupationsberedskabet imidlertid primært havde kontakt til Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), beskriver bind 5 endvidere aspekter af PET’s forhold til Forsvaret og FE. Desuden skildres PET’s forbindelser til private antikommunistiske grupper, f.eks. Firmaet.

Bindet redegør for en højrefløjsorganisation – Absalon – som ifølge oplysninger tilgået FE skal have forsøgt at indsamle våben til brug for en eventuel besættelsessituation. Bindet redegør for, hvorledes okkupationsberedskabet havde et dobbelt formål: dels at virke i Danmark under en eventuel sovjetisk besættelse blandt andet med henblik på at forsyne en eksilregering med efterretninger, dels at organisere en væbnet modstand mod en besættelsesmagt.

Det fremgår, at okkupationsberedskabet havde sit udspring i drøftelser mellem danske, amerikanske og britiske myndigheder. Hjemmeværnet som en vigtig del af okkupationsberedskabet beskrives, herunder at PET i begyndelsen af 1950’erne bidrog til at føre kontrol med dele af Hjemmeværnets virksomhed, ligesom der redegøres for, at okkupationsberedskabet i 1976 blev reorganiseret, da det skulle optages i det transnationale ACC (Allied Coordination Committee), der var et koordinerende organ for sikkerhedstjenesterne i blandt andet USA, Storbritannien, Vesttyskland, Italien, Danmark og Norge.

Optagelsen fandt sted i 1980. Spørgsmålet om karakteren af PET’s forhold til Firmaet, en privat antikommunistisk organisation, der blev etableret i 1947, beskrives. Der redegøres for, at Firmaet under ledelse af den forhenværende modstandsmand Arne Sejr og med støtte fra Niels Frommelt i 1950’erne stod bag en aflytning af DKP’s næstformand, Alfred Jensens lejlighed, ligesom Firmaet i 1950’erne stod for såkaldt psykologisk krigsførelse over for DKP.

PET’s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989

Bind 6 beskriver PET’s overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti i perioden 1945-1989. Det fremgår heraf, at DKP havde en særlig status i PET’s efterforskning under hele den kolde krig, idet DKP var det eneste parti, der var knyttet til Sovjetunionen.

Der redegøres for PET’s antagelsde om, at DKP og dets medlemmer ville støtte Sovjetunionen under en eventuel krig mellem Warszawapagten og NATO, ligesom PET arbejdede ud fra den hypotese, at DKP’ere ville indstillet på at udføre efterretningsvirksomhed i Danmark til fordel for Sovjetunionen.

Der redegøres for, at DKP af PET og det politiske system på baggrund af disse forhold blev opfattet som en permanent sikkerhedsrisiko for Danmark. Bind 6 redegør for karakteren af DKP’s forhold til de kommunistiske lande i østblokken, og i hvilket omfang DKP blev overvåget af PET under den kolde krig.

PET’s overvågning af politiske partier 1945-1989

Bind 7 redegør for PET’s overvågning af Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Det Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti, Centrum Demokraterne og Fremskridtspartiet samt Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne.

Der redegøres for, i hvilket omfang PET overvågede og registrerede ledende politikere og medlemmer af disse partier, og i hvilket omfang der i disse partier pågik aktiviteter, der var af efterretningsmæssig interesse for PET. Fremstillingen i bind 7 er i væsentlig grad baseret på det såkaldte Gordijevskij- materiale, det vil sige skriftlige kilder tilført PET i forbindelse med en udenlandsk myndigheds hvervning af den sovjetiske KGB-oberst Oleg Gordijevskij.

Dette materiale, der skønsmæssigt omfatter 4.000 sider, benyttes dels til at beskrive sovjetiske forsøg på meningspåvirkning af danske politikere i sidste halvdel af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, dels til at vurdere resultaterne af de sovjetiske påvirkningsforsøg. En række metodiske problemstillinger til materialets anvendelse beskrives, så det står klart, hvilke styrker materialet har, men også hvilke faldgruber det rummer. Desuden beskrives det, hvordan Gordijevskij blev hvervet. Bindet redegør for konstaterede spionageaktiviteter til fordel for østblokken.

PET’s overvågning af arbejdsmarkedet 1945-1989

Bind 8 beskriver dels, i hvilket omfang PET overvågede arbejdsmarkedet under den kolde krig, herunder baggrunden for overvågningen og hvordan den blev udført, og om det fik konsekvenser for de overvågede. Dernæst beskriver bindet PET’s trusselsbillede og undersøger, om trusselsbilledet var retvisende i forhold til det, der kan dokumenteres i dag.

Det fremgår, at PET ikke på noget tidspunkt mellem 1945 og 1989 var interesseret i udviklingen på arbejdsmarkedet eller faglige konflikter i sig selv, men at det, der optog PET, var, om der på arbejdsmarkedet eller i fagpolitiske miljøer blev udfoldet virksomhed, der var i strid med den lovlige samfundsorden, det vil sige, om danske eller udenlandske statsborgere inden for fagbevægelsen bedrev spionage/efterretningsvirksomhed til fordel for udenlandske myndigheder, eller om der inden for fagbevægelsen eller i tilslutning til denne blev planlagt voldelige aktioner/demonstrationer.

Der redegøres bl.a. for, at PET frem til 1968 havde et tæt forhold til centrale dele af den socialdemokratiske bevægelse, og især til AIC (Arbejderbevægelsens Informations-Central), der forsynede PET om oplysninger om DKP’ernes, fra 1959 desuden SF’ernes stilling i fagforeningerne og på arbejdspladserne, ligesom bindet beskriver, hvorledes den radikalt venstreorienterede del af ”Det nye Venstre” forsøgte at anvende faglige konflikter i den politiske kamp. Bindet omhandler tillige retningslinjer for PET’s efterforskning på det politiske område, der blev indført i 1983.

PET’s overvågning af den antiimperialistiske venstrefløj 1945-1989

Bind 9 fremlægger resultaterne af Kommissionens rekonstruktion af PET’s overvågning af trotskistiske grupperinger, maoistiske miljøer, herunder PET’s rolle i efterforskningen af den såkaldte Blekingegadebande, foruden overvågningen af skolesamvirket Tvind og diverse solidaritetsbevægelser.

Endvidere fremstilles PET’s virksomhed i forhold til fagforeningsmand og forhenværende DKP’er Preben Møller Hansens Fælles Kurs Klubben, der senere omdannedes til partiet Fælles Kurs. Bindet redegør for aktiviteter i disse miljøer og beskriver bl.a., at en navngiven trotskist, stod bag den såkaldte Randersbombe, hvor et antal aktivister ved et uheld sprængte en bombe i et hus, hvorved et barn kom til skade. I bindet redegøres der for PET’s efterforskning mod Manifest/Kommunistisk Arbejdsgruppe, stiftet i 1978, hvorfra medlemmer i slutningen af 1980’erne blev kendt under navnet Blekingegadebanden.

Bindet behandler en række spørgsmål, der er blevet rejst om PET’s samarbejde med Lyngby Politi i et efterforskningsarbejde, der fulgte efter et røveri i Lyngby i 1983, og påstande om, at Justitsministeriet trænerede en af Lyngby Ret fremsat udleveringsbegæring af to i Paris anholdte arabere, der var mistænkt for at have forbindelse til røveriet. Bind 9 behandler tillige spørgsmål om PET’s brug af dobbeltagenter.

PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989

Bind 10 redegør for PET’s overvågning af Kampagnen mod Atomvåben og OOA, Vietnambevægelsen, de såkaldte Verdensbankuroligheder i 1970 og baggrunden herfor, studenterpolitiske bevægelser, universitetsmiljøer og Danmarks Journalisthøjskole, EF-modstanden, fredsbevægelser samt PET’s overvågning af de såkaldte slumstormere og BZ-Brigaden.

Bindet dækker tiden fra den tidlige efterkrigstid, men tyngdepunktet er 1960-89, det vil sige fra ”Det nye Venstres” opkomst til den kolde krigs afslutning. Bindet beskriver, hvorledes østblokken fra begyndelsen af 1970’erne gjorde en betydelig indsats for at påvirke protestmiljøerne i Danmark, og hvorledes Sovjetunionen og danske kommunister forsøgte at udnytte fredsbevægelsens status og desuden forsøgte at udnytte den brede EF-modstand.

PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

Bind 11 redegør for, hvori PET’s overvågning af den yderste højrefløj bestod, og hvilken rolle den yderste højrefløj indtog i PET’s trusselsbillede. Endvidere behandler bindet spørgsmål om PET’s forhold til den yderste højrefløj på baggrund af en række påstande i den offentlige debat, hvor det er blevet hævdet, at PET skal have haft et særlig tæt forhold til ekstremt højreorienterede kræfter og anvendt disse i overvågningen af venstrefløjen.

Bindet behandler sagen om den såkaldte Søllerødgade-bombe fra 1992. I denne sag blev et medlem af Internationale Socialister dræbt; det er blevet hævdet, at danske myndigheder, herunder PET, ikke har ønsket drabet opklaret. Bindet behandler REA’s overvågning i de omtrent fem første efterkrigsår af det tyske mindretal i Sønderjylland.

Operation Zeus

Bind 12 behandler PET’s overvågning i 1980’erne under anvendelse af PET’s kilde Anders Nørgaard. Bindet omhandler Anders Nørgaards aktiviteter for PET i et venstrefløjsmiljø, der samlede sig i bogcafeen Regnbuen i Århus, og hans efterfølgende infiltration i det trotskistiske Socialistisk Arbejderparti i København.

Under behandlingen af Anders Nørgaards aktiviteter i Århus behandler bindet spørgsmålet, om Anders Nørgaard som agent provocateur på vegne af politiet tilbød det anarkistiske miljø i Århus sprængstoffer.

Under behandlingen af Anders Nørgaards virke i København behandler Kommissionen spørgsmålet, om justitsminister Ole Espersen blev underrettet om Nørgaards overflytning, og om ministeren godkendte Nørgaards virke i København.

KGB’s kontakt- og agentnet i Danmark under den kolde krig

Bind 13 beskriver PET’s overvågning af KGB’s kontakt- og agentnet i Danmark under den kolde krig, idet hovedvægten er på perioden fra midten af 1970’erne frem til 1989. Bind 13 falder i tre dele: Første del indeholder blandt andet beskrivelser af kildesituationen, men også af KGB og KGB’s arbejde i Vesten.

Anden og tredje del beskriver i detalje sagerne vedrørende forfatter og oversætter Arne Herløv Petersen og journalist Jørgen Dragsdahl. Førstnævnte blev i 1981 anholdt og sigtet efter den milde spionageparagraf, § 108, mens sidstnævnte efter afslutningen af den kolde krig offentligt er blevet beskyldt for at være agent for Sovjetunionen. Foruden PET’s akter er også dette bind i betydelig grad baseret på Gordijevskij- materialet. Desuden er anvendt det såkaldte Mitrokhin-materiale, det vil sige resumeer af KGB’s sagsakter, som Mitrokhin, der var arkivar i KGB’s arkiv, nedskrev og smuglede ud fra arkivet fra begyndelsen af 1970’erne til 1984.

Bindet indeholder en kortfattet skildring af KGB’s historie, herunder af forholdet mellem Centeret, KGB’s hovedkvarter i Moskva, og residenturet, det lokale KGB-kontor på de sovjetiske ambassader, og bindet redegør for, hvordan KGB arbejdede i praksis, når hensigten var at hverve kontakter og agenter samt påvirke den offentlige meningsdannelse.

PET’s virksomhed i forhold til Grønland og Færøerne

Bind 14 er det afsluttende bind i Kommissionens historiske beskrivelse. Bindet redegør for, hvorledes Danmark og USA i 1951 indgik en aftale, der gav USA ret til fortsat at have baser på Grønland. Der redegøres for, at PET’s virksomhed i forhold til Grønland først og fremmest bestod i at foretage sikkerhedsgodkendelser af personer, der skulle rejse til det nordatlantiske område.

Af bindet fremgår, at PET’s interesse for politisk virksomhed på Færøerne var meget begrænset. Det fremgår således, at PET ikke ses at have foretaget selvstændig efterforskning på øerne, men at det, der havde PET’s interesse, var Sovjetunionens forbindelse til Færøerne, herunder spørgsmålene om, hvorvidt Sovjetunionen forsøgte at påvirke den færøske befolkning gennem såkaldte aktive foranstaltninger, og om det lykkedes Sovjetunionen at hverve færinger til at bedrive efterretningsvirksomhed til fordel for Sovjetunionen.

Mindretalsudtalelse og juridiske notater

Bind 15 indeholder Jens Vedsted-Hansens mindretalsudtalelse vedrørende regeringserklæringens retlige status, indhold og rækkevidde. I bindet bringes desuden en række juridiske notater, der som nævnt ikke er en del af Kommissionens beretning. Synspunkterne heri er således ikke nødvendigvis udtryk for opfattelsen hos de enkelte medlemmer af Kommissionen.

De pågældende notater handler om straffelovens kapitler 12 og 13 (femtekolonneloven), om retsplejelovens regler vedrørende indgreb i meddelelseshemmeligheden, dvs. telefonaflytning, anden aflytning, teleoplysning, brevåbning og brevstandsning. Desuden beskrives de myndigheder og statsorganer, der førte kontrol med PET. I forlængelse heraf beskrives spørgsmålet om sikkerhedsundersøgelser i PET. I bindet findes yderligere beskrivelser af grundlovsbestemmelser og af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.